Info

Crawl hold – kort sæson

Et hold for dig som er tryg i vandet, men som godt kunne tænke dig at lære at svømme crawl på en rolig og effektiv måde. Måske ønsker du at dyrke triatlon, eller at komme ud og svømme i åbnet vand til sommer?

Holdet svømmer ikke hele sæsonen, men det intensive forløb med to timers træning om ugen øger indlæringen markant.

Holdet svømmer i det lave bassin, men bunden køres ned, så den passer til de elementer som indlæres.

Fokus er i første omgang på de mest grundlæggende elementer af stilarten. Svømmerne skal først og fremmest kunne holde balancen i vandet og vi har derfor fokus på hvordan du ligger i vandet.

Vejrtrækningen er næste element vi arbejder med. En korrekt vejrtrækning sikrer en rolig svømning og gør dig udholdende i vandet.

Fremdriften er også et centralt element, og vi laver derfor en masse øvelser, som giver jer en bedre vandføling og forbedrer jeres teknik.

Vi anbefaler, at alle deltagere med langt hår bruger en hårelastik og at alle har et par gode svømmebriller på.

Når undervisningen på holdet er slut vil du måske fortsætte på vores Tri hold, voksen motion holdet eller måske vil du med os ud og svømme i åbent vand til sommer?

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen